Affaldssortering
Der er opsat affaldsøer til håndtering af affald. Sorter altid dit affald, da det på den måde er billigere for afdelingen.
Til rækkehusene er der leveret kompostbeholdere. Desuden er der en plads ved viceværtsbygningen til større ting, dette gælder selvfølgelig ikke husholdningsaffald.
For at undgå problemer med overfyldte containere til husholdningsaffald i afdelingen er det vigtigt at sortere affaldet, det vil sige:
Husholdningsaffald
Husholdningsaffald, vådt papir, plast, alu-bakker, madrester, konservesdåser, fejeskarn m.v. deponeres i affaldscontainerne.
Papir
Papir, aviser, ugeblade og reklamer deponeres i papircontaineren.
Pap
Sammenfoldet pap deponeres i papcontaineren.
Glas og flasker
Flasker og glas deponeres i flaskecontaineren.
Det er muligt at aflevere Jeres haveaffald ved viceværtsbygningen Aage Nielsensvej 37. Haveaffald vil sige græs, grene og planter frigjort for jord.