Corona information - Skive Kommune

news_image: 
Hjælp med at stoppe smittespredning i Skive!
Der er stigning i antal smittede med corona i Skive for tiden. For at stoppe den, er det vigtigt, at alle passer på sig selv og hinanden. Det du gør nu, gør en forskel. Alle har et ansvar, og det du bidrager med er vigtigt.
Er du blevet smittet med corona, skal du isolere dig selv. Du skal undgå fysisk kontakt med alle – også din familie – og blive i hjemmet indtil du er rask.
Isolation betyder:

  • Du må ikke samles med venner og familie
  • Du må ikke gå på shopping og indkøb
  • Du må ikke tage i fitness, svømmehal, biograf osv.
Isolation betyder, at man ikke har kontakt med andre mennesker. Dette skal overholdes for at bremse smittespredningen.
Har du været sammen med nogen, der er smittet, uden du selv har symptomer, kan du bestille test på www.coronaprover.dk.
Har du selv symptomer, skal du kontakte egen læge.
De mest almindelige symptomer på corona er:

  • Tør hoste
  • Feber
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Muskelsmerter
  • Ondt i halsen
  • Hovedpine
Corona er meget smitsomt, og symptomerne ligner til forveksling forkølelse, influenza mm.
Det er meget vigtigt, at vi er fælles om at stoppe corona. Alle skal passe på sig selv – og sammen passer vi på hinanden.
 
Venlig hilsen,
Skive Kommune
 
Se mere på:
www.coronasmitte.dk
www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Naar-du-er-smittet-med-coronavirus-skal-du
www.sst.dk/da/udgivelser/2020/til-dig-der-er-naer-kontakt-til-person-med-ny-coronavirus