Pas på derude i vintervejret

news_image: 
Pas på derude i vintervejret!
 
Vi har nu oplevet den første periode, hvor viceværterne igen udfører glatførebekæmpelsen, med frost, sne og glatte stier og veje, og gør derfor status.
Vi bestræber os på at rydde/salte stier foran boliger og fortove og delvis på parkeringsområder, så det er nogenlunde muligt at komme tørskoet til køretøjer, men områderne ryddes ikke fuldstændigt og for at undgå skader på køretøjer, køres ikke tæt på parkerede biler. Når vi har ryddet/saltet, bestræbes det at køre sand på parkeringspladser, hvor sne ikke er fjernet.
Bomiva har rigtig mange adresser der skal ryddes/saltes og vi kan desværre ikke være alle steder fra tidlig morgen. Afhængig af vejrsituationen tager det nogle timer før viceværterne når rundt på alle adresser både i Skive by, Rønbjerg, Hvidbjerg, Hem, Ramsing, Lem, Lihme, Rødding, Balling, Oddense, Krejbjerg, Roslev, Harre, Durup, Glyngøre m.fl.
Vi henstiller derfor til at se sig godt for, inden man bevæger sig ud, uanset om der er ryddet/saltet eller viceværterne ikke har været forbi området/afdelingen endnu. Viceværterne gør alt ,hvad der er muligt, men i visse situationer f.eks. isslag, kan det være svært at bekæmpe og det tager samtidig længere tid for viceværterne at komme rundt.
Derfor opfordrer vi alle til at have tålmodighed og se sig godt for ude i vintervejret.